Stake Danmark er officielt lanceret med dansk licens i februar 2026

Stake har officielt lanceret i Danmark. Nyheden landede først på LinkedIn, hvor Peter Eugen Clausen, administrerende direktør i Stake Denmark, annoncerede lanceringen onsdag den 18. februar 2026. Siden da har nyheden skabt stor opmærksomhed i branchen, og flere internationale iGaming-medier har dækket historien om, hvordan en af verdens største gambling-platforme nu gør sit indtog på det danske marked med en femårig licens fra Spillemyndigheden.

Jeg skrev første gang om Stake.dk tilbage i januar 2025, da nyheden om opkøbet af MocinoPlay A/S landede. MocinoPlay var den danske spilvirksomhed bag VinderCasino.dk – et casino de fleste danske spillere nok kender fra de markante TV-reklamer med skuespillerinden og realitystjernen Janni Ree som frontfigur. Dengang var det stadig uvist, hvornår Stake reelt ville lancere i Danmark, og hvad opkøbet konkret ville betyde for det danske marked. Nu, godt et år senere, er billedet langt mere klart.

Som med alle nylanceringer er der naturligt en vis skepsis – også selvom en dansk licens sikrer, at spillesiden er velreguleret og lever op til Spillemyndighedens krav. Hos iGaming Explorer anbefaler vi derfor ikke aktivt Stake.dk på nuværende tidspunkt, men følger udviklingen tæt. I stedet fremhæver vi spillesider, vi har testet over tid og har erfaret tilbyder et stærkt produkt, troværdig drift og god spilleroplevelse:

Velkomstbonus

Expekt

Uden omsætningskrav

Indbetal 100 kr. & omsæt 5x og få 50 gratis spins

Velkomstbonus

Spilleautomaten Bonuskode: VELKOMMEN1

Velkomstbonus

Få 1000 kroner non-sticky bonus

Velkomstbonus

CampoBet

Velkomstbonus

Få 100% op til 1000 kr.

Velkomstbonus

OneCasino

Ingen indbetalings- eller omsætningskrav

Få 100 free spins til Fire Joker

Velkomstbonus

SpilDanskNu

Non-Sticky velkomstbonus

Få 100% op til 1000 kr.

En stor nyhed i et lille land

Det er ikke ofte, vi i Danmark får nye spillesider. Det danske marked er stærkt konkurrencepræget med omfattende lovgivning og strenge krav fra Spillemyndigheden, hvilket gør det både tungt, dyrt og tidskrævende for nye operatører at etablere sig. Sammenlignet med mange andre europæiske markeder er Danmark relativt lille, og det afskrækker mange fra overhovedet at forsøge. Alligevel har Stake, der ejes af det australske teknologiselskab Easygo, valgt at træde ind på netop dette marked – et signal om, at de ser et seriøst potentiale i den danske spillebranche trods de høje adgangsbarrierer.

Ved lanceringen af Stake.dk i Danmark 18 februar, kunne man læse følgende opslag på LinkedIn:

Stake.dk is now live in Denmark — and we couldn’t be more excited! 🇩🇰🚀

A huge shout-out to everyone at HQ who worked relentlessly to make this launch a reality. The same heartfelt thanks go to our incredible Danish team — your dedication, energy, and teamwork made this possible. What an effort! 👏

It’s a true honor to bring the world’s biggest online casino to Denmark, and this is only the beginning. We’re committed to delivering the very best gaming experience in the market and raising the bar for players across the country. 🎯✨

Peter Eugen Clausen, Managing Director at Stake Denmark

Der er ingen tvivl om, at holdet bag Stake.dk har haft hænderne fulde. Lanceringen har været over et år undervejs – fra opkøbet af MocinoPlay i januar 2025 til den endelige go-live i februar 2026. Det siger noget om, hvor komplekst det danske spillemarked er at træde ind på, selv når man opkøber en eksisterende spilvirksomhed med godkendt licens og en direktør, der allerede er veletableret i branchen. Begejstringen var da også tydelig, da Peter Eugen Clausen, administrerende direktør i Stake Denmark A/S, delte nyheden på LinkedIn med ordene: “It’s a true honor to bring the world’s biggest online casino to Denmark, and this is only the beginning.”

MocinoPlay A/S er blevet til Stake Denmark A/S med væddemål-licens

Gennem opkøbet af MocinoPlay A/S er selskabet blevet omdøbt til Stake Denmark A/S. I samme ombæring har spilvirksomheden erhvervet en væddemål-licens – en tilladelse, som MocinoPlay ikke tidligere havde brug for, da VinderCasino.dk udelukkende tilbød online casino uden sportsbetting. Med lanceringen af Stake.dk og en fuld sportsbook er væddemål-licensen nu både nødvendig og en realitet.

Stake Denmark AS dansk licens

Med den nyerhvervede væddemål-licens kan du som spiller hos Stake.dk nu også spille odds – noget vi danskere traditionelt er vilde med. Det er dog værd at bemærke, at Stake primært er kendt som et online casino. Den internationale platform Stake.com tilbød tidligere spil rettet mod danske spillere uden dansk licens, hvilket i branchen betegnes som “black market” og er ulovligt at markedsføre mod danske forbrugere. Nu opererer Stake i stedet gennem lovlige kanaler med fuld dansk godkendelse. Selvom sportsbetting er en del af pakken, er det med stor sandsynlighed online casino, der bliver det bærende produkt for Stake Denmark – det er trods alt dér, brandet har bygget sit globale ry.

Hvem står bag Stake?

Stake blev grundlagt i 2017 af de australske iværksættere Ed Craven og Bijan Tehrani gennem deres teknologiselskab Easygo, der har hovedsæde i Melbourne. De to mødtes som teenagere i onlinespillet RuneScape, hvor de udviklede et væddemålssystem baseret på spilvaluta – et koncept der senere blev til Primedice, et af de første Bitcoin-baserede casinospil, lanceret i 2013. Med overskuddet herfra grundlagde de Easygo i 2016 og året efter Stake.

I dag er Stake en af verdens største online gambling-platforme. I 2024 rapporterede selskabet en global bruttospilindtægt (GGR) på $4,7 milliarder – en stigning på 80% på blot to år. Easygo, der også står bag streaming-platformen Kick (en konkurrent til Twitch), rapporterede overskud på over £127 millioner og besidder samlede aktiver for AU$5 milliarder. Begge grundlæggere er ifølge Forbes milliardærer med en estimeret formue på omkring $2,8 milliarder hver.

Stake har opbygget massiv brandgenkendelse gennem en aggressiv sponsorstrategi. I 2023-2025 var Stake titelsponsor for Sauber F1-teamet i Formel 1, der kørte som “Stake F1 Team Kick Sauber”. Derudover har Stake været jersey-sponsor for Premier League-klubben Everton FC og indgået et sponsorat med den canadiske rapper Drake til en rapporteret værdi af $100 millioner. Det er denne kombination af global skala, teknologisk innovation og højtprofileret markedsføring, som Stake nu bringer med sig ind på det danske marked.

GGR 2024 (globalt)
$ 4,7 mia.
Formue pr. grundlægger
$ 2,8 mia.
Grundlagt
2017

Stake’s kontroversielle baggrund

Det er vigtigt at nævne, at Stake ikke kommer uden bagage. Platformen har været involveret i flere kontroversielle sager, som danske spillere bør kende til.

Den mest opsigtsvækkende episode fandt sted i februar 2025, da Stake reelt mistede sin britiske licens. Baggrunden var en viral social medie-kampagne med den britiske pornostjerne Bonnie Blue, filmet foran Nottingham Trent University, hvor Stake-logoet var tydeligt placeret. UK Gambling Commission vurderede, at reklamen appellerede til unge og koblede gambling med seksuelt indhold. TGP Europe, der drev Stakes britiske white-label platform, lukkede Stake.uk.com ned inden 11. marts 2025 og blev efterfølgende idømt en bøde på £3,3 millioner.

I september 2023 blev Stake ramt af et hackerangreb, hvor $41 millioner i kryptovaluta blev stjålet fra platformens “hot wallets”. FBI bekræftede senere, at Nordkoreas berygtede Lazarus Group stod bag angrebet. Stake forsikrede, at ingen spillere mistede penge, og genåbnede wallets inden for få timer – men hændelsen understregede risiciene ved krypto-baserede platforme.

Derudover opererer Stakes internationale platform, Stake.com, under en Curaçao-licens, som generelt betragtes som mindre beskyttende end europæiske licenser. Den danske lancering via Spillemyndighedens licens er derfor et markant skridt op i reguleringsmæssig troværdighed – og en af grundene til, at danske spillere på Stake.dk har langt stærkere beskyttelse end brugere af den internationale platform.

Stake.dk: Hovedkontor på Parken Stadium

Fra 1. marts 2026 etablerer Stake Denmark sit nye hovedkontor på Parken Stadium i København – Danmarks nationalstadion og hjemmebane for FC København. Det er et bemærkelsesværdigt valg af adresse, der sender et tydeligt signal om ambitionsniveauet.

Placeringen er næppe tilfældig. Parken er synonymt med dansk topfodbold og store sportsbegivenheder, og med en ny væddemål-licens i hånden positionerer Stake sig lige der, hvor sport og spil mødes. For en operatør, der satser på både casino og sportsbetting, giver det mening at plante flaget et sted, der signalerer langsigtet forpligtelse til det danske marked – frem for blot at drive en fjernoperation fra udlandet.

Det står i kontrast til flere andre internationale operatører, der har trukket sig ud af Danmark i de seneste år. Ved at investere i fysiske rammer på en af landets mest ikoniske adresser viser Stake, at de ikke blot tester markedet, men har til hensigt at blive.

Hvad betyder det for danske spillere?

Lanceringen af Stake.dk rammer det danske marked på et tidspunkt, hvor spillerne har brug for nye alternativer. De seneste år har været præget af både mislykkede lanceringer og uventede lukninger. Betit.dk er et friskt eksempel – siden lancerede med store ambitioner, men lukkede ned blot få måneder efter åbningen på grund af tekniske problemer og driftsvanskeligheder. I sommeren 2025 meddelte NetBet, en ellers internationalt etableret operatør, at de trak sig fra det danske marked. Kort efter fulgte Chanz, der i februar 2026 annoncerede permanent lukning af deres danske aktiviteter. Resultatet er, at danske spillere på kort tid har fået færre spillesider at vælge imellem – og det er netop derfor, lanceringen af Stake.dk kommer på et veltimet tidspunkt.

Ofte stillede spørgsmål om Stake.dk