Matchfixing: Hvad det er, reglerne i Danmark og sådan indberetter du mistanke

Matchfixing er, når nogen bevidst påvirker resultatet eller forløbet af en sportsbegivenhed for at opnå en fordel, typisk for at vinde penge på væddemål. I Danmark kan det straffes som bedrageri eller efter en særlig regel om bestikkelse i idrætten med op til 2 års fængsel. Spillemyndigheden er sekretariat for den nationale indsats, og danske spiludbydere skal overvåge væddemål og melde mistanke. Har du selv en mistanke, kan du indberette den anonymt via Stopmatchfixing på spillemyndigheden.dk.

Hvad er matchfixing?

Spillemyndigheden definerer matchfixing ud fra tre kriterier: Resultatet eller forløbet bliver påvirket på en måde, der ikke er tilladt. Hele eller en del af det uforudsigelige i begivenheden fjernes. Og handlingen giver en uretmæssig fordel til den, der står bag, eller til andre. Fordelen er typisk økonomisk, men kan også være sportslig.

Ifølge Spillemyndigheden kan matchfixing fx være:

• Aftalt resultat: Det ene hold taber med vilje, eller kampen ender uafgjort efter aftale.
• Spotfixing: Manipulation af en enkelt hændelse, fx antal hjørnespark, straffespark eller gule og røde kort, uden at slutresultatet nødvendigvis påvirkes.
• Point-shaving: Et hold vinder, men med vilje ikke med mere end et bestemt antal mål eller point.
• Bevidst underpræstation fra en udøver eller bevidst forkerte kendelser fra en dommer.
• Bestikkelse, trusler eller tvang mod en person for at påvirke en begivenhed, eller manipulation af udstyr og baneforhold.

Spotfixing er særligt svært at opdage, fordi kampens resultat kan være helt normalt. Det er derfor, markeder på enkelthændelser som kort og hjørnespark overvåges tæt.

Hvad siger dansk lov om matchfixing?

Matchfixing er ikke et selvstændigt begreb i straffeloven, men det kan straffes efter flere regler:

§ 10 b gælder fra 1. juli 2015 og bruges, når forholdet ikke allerede er omfattet af bedrageribestemmelsen. Trusler kan desuden straffes som fx afpresning efter straffeloven. Danmark underskrev Europarådets konvention mod manipulation af sportskonkurrencer (Macolin-konventionen) i 2014, men har ifølge Spillemyndigheden ikke ratificeret den. En række af konventionens krav er alligevel indført, bl.a. den selvstændige kriminalisering i § 10 b.

Ud over straffeloven kan idrætten selv straffe. Udøvere, trænere og dommere kan få karantæne og bøder efter forbundenes regler, og det gælder også for at spille på kampe i egen turnering.

Sådan overvåges væddemål for matchfixing

Indsatsen i Danmark har tre lag: spiludbyderne, Spillemyndigheden og internationale overvågningsnetværk.

Spiludbydernes pligter siden 1. juli 2025

En ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil trådte i kraft 1. juli 2025. Den gælder for alle med dansk tilladelse til væddemål og kræver bl.a., at udbyderen:

• laver en skriftlig risikovurdering af, hvordan den kan misbruges til aftalt spil, og indretter sit system, så mistænkelig spiladfærd kan opdages
• tjekker, om nye og eksisterende kunder står på Spillemyndighedens liste over udøvere i Danmark, der kan påvirke en sportsbegivenhed
• skærper kontrollen ved usædvanlige indsatser og ved kunder med tilknytning til en udøver, fx trænere, agenter, læger eller forældre
• afviser indsatser, når der er viden om eller begrundet mistanke om aftalt spil, og tilbageholder gevinsten, mens et væddemål undersøges
• straks underretter Spillemyndigheden digitalt ved viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode aftalt spil, også hvis væddemålet ikke blev gennemført
• ikke lader ansatte, ejere eller personer, der sætter odds, spille hos sig selv

Danske udbydere må desuden ikke tilbyde væddemål på sportsbegivenheder, der er forbeholdt personer under 18 år, fx U17-turneringer.

Spillemyndigheden og den nationale platform

Siden 1. april 2023 har Spillemyndigheden været sekretariat for den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing. Opgaven blev flyttet fra Anti Doping Danmark efter en politisk aftale i februar 2022. Platformen er et samarbejdsforum, der ifølge Spillemyndigheden består af:

• Spillemyndigheden (sekretariat)
• Anti Doping Danmark og Kulturministeriet
• Rigsadvokaturen og Hvidvasksekretariatet
• Spillebranchen og Danske Licens Spil A/S
• Dansk Boldspil-Union (DBU) og Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Spillemyndigheden analyserer oplysninger om mistænkelige væddemål og sender sager videre til politiet og idrætten, når der er en konkret mistanke. Myndigheden samarbejder også med nationale platforme i andre lande.

Internationale alarmnetværk

Siden august 2023 modtager Spillemyndigheden alarmer fra tre organisationer, der overvåger betting på sport verden over: Sportradar Integrity Services, United Lotteries for Integrity in Sport (ULIS) og International Betting Integrity Association (IBIA). De holder øje med usædvanlige udsving i odds og indsatser. Spillemyndigheden får alarmer om begivenheder, hovedsageligt i Danmark og med danske udøvere, og sammenholder dem med egne data.

En alarm er ikke i sig selv bevis. Det understreger fx tennisens integritetsenhed ITIA, der peger på, at usædvanlige spilmønstre også kan skyldes forkert oddssætning, velinformerede spillere, skader eller form.

Nyere sager om matchfixing i Europa

Disse sager fra 2025 viser, hvordan matchfixing og betting-overtrædelser bliver opdaget og straffet:

• Tyrkiet, 2025: Det tyrkiske fodboldforbund oplyste i oktober 2025, at 152 aktive dommere og linjedommere havde spillet på fodbold. Omkring 150 blev udelukket i 8 til 12 måneder. I november 2025 anholdt anklagemyndigheden i Istanbul bl.a. dommere og formanden for Süper Lig-klubben Eyüpspor i en efterforskning af mulig kampmanipulation. Sagen var ved vores læsning ikke afgjort ved domstolene.
• England, 2025: West Ham-spilleren Lucas Paquetá var anklaget af det engelske fodboldforbund for bevidst at have søgt gule kort i fire kampe for at påvirke bettingmarkeder. En uafhængig kommission frifandt ham for alle fire anklager i juli 2025, men fandt ham skyldig i to anklager om ikke at have samarbejdet med undersøgelsen.
• Tennis, 2025: ITIA registrerede 68 alarmer om usædvanlige spilmønstre i 2025 mod 95 i 2024, de fleste i turneringer på de laveste niveauer. Den franske spiller Quentin Folliot fik 20 års udelukkelse, en af de hårdeste straffe i ITIA's historie. ITIA oplyser, at flere sager i 2025 blev bevist ud fra adfærd, der aldrig udløste en alarm, end ud fra alarmer.

Kendte danske sager

Der er få offentligt kendte danske sager, og vi har ikke fundet nye domme fra 2024–2026. De mest omtalte:

• Hvidovre IF, 2010: I 2014 sigtede politiet seks personer, heraf fire spillere, for groft bedrageri i forbindelse med to kampe i 2. division i 2010: nederlaget 2-4 til FC Hjørring og 0-5 til Vejle Boldklub. Ifølge politiet var gevinsterne på omkring 900.000 kr. Vi har ikke kunnet bekræfte sagens endelige udfald.
• Spil på egne kampe, 2011–2014: DBU og DIF's matchfixingnævn har givet karantæne og bøder til flere spillere i fodbold og ishockey for at spille på kampe, de selv deltog i. Kristoffer Wichmann fik i 2013 to karantæner på et halvt år hver (senere nedsat), og tre spillere fra Esbjerg Energy i ishockey blev straffet i 2014.

Sådan indberetter du mistanke om matchfixing

Alle kan indberette mistanke eller viden om matchfixing til Spillemyndigheden via indberetningskanalen Stopmatchfixing på spillemyndigheden.dk. Sådan fungerer det:

1. Du kan være anonym. Spillemyndigheden kan ikke se, hvem du er, medmindre du selv skriver det. Til gengæld kan de ikke stille opfølgende spørgsmål til en anonym indberetter.
2. Beskriv så konkret som muligt. Hvilken kamp, hvornår, hvem er involveret, og hvad du har set eller hørt. Du må gerne vedhæfte dokumenter som skærmbilleder.
3. Hvad kan du indberette? Fx en kamp, der ikke virkede afviklet korrekt, en udøver, der har spillet på egne kampe, betalinger til en person, der spiller på vegne af en udøver, et mistænkeligt spilmønster eller odds, der bevæger sig mod forventning, eller bestikkelse og trusler.
4. Hvad sker der bagefter? Spillemyndighedens matchfixingenhed vurderer indberetningen. Den kan føre til en politisag om bedrageri eller bestikkelse, en sag i idrætten eller en tilsynssag mod en spiludbyder.

Spørgsmål, der ikke er en indberetning, kan sendes til matchfixing@spillemyndigheden.dk. Bliver du selv kontaktet med et tilbud om at påvirke en kamp, så sig nej, gem beskeden og indberet det.

Hvad betyder matchfixing for dig, der spiller?

Hvis du spiller hos en udbyder med dansk tilladelse, er den forpligtet til at overvåge og melde mistænkelige væddemål. Det betyder også, at et væddemål på en kamp under mistanke kan blive annulleret, eller at en gevinst kan blive tilbageholdt, mens sagen undersøges. Er du uenig i en afgørelse fra din spiludbyder, kan du læse vores klagevejledning.

Spil aldrig på kampe, du selv deltager i eller kan påvirke, og spil aldrig på baggrund af oplysninger om, at en kamp er aftalt. Spil kun, hvis du er fyldt 18 år. Har du brug for hjælp, kan du ringe til StopSpillet på 70 22 28 25. Du kan udelukke dig selv fra spil hos alle danske spiludbydere via ROFUS på rofus.nu. Mere om betting finder du under betting.

Ofte stillede spørgsmål om matchfixing

Hvad er matchfixing?

Matchfixing er, når nogen bevidst påvirker resultatet eller forløbet af en sportsbegivenhed på en måde, der ikke er tilladt, for at opnå en fordel for sig selv eller andre, typisk økonomisk. Det kan være en aftalt kamp, men også en enkelt hændelse som et gult kort (spotfixing).

Er matchfixing ulovligt i Danmark?

Ja. Det kan straffes som bedrageri efter straffelovens § 279, og bestikkelse i forbindelse med idrætskonkurrencer på højere niveau er selvstændigt strafbart efter § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten med bøde eller fængsel op til 1 år, i grove tilfælde op til 2 år. Idrætten kan desuden give karantæne.

Hvad er forskellen på matchfixing og spotfixing?

Ved matchfixing aftales resultatet eller udfaldet af kampen. Ved spotfixing manipuleres en enkelt hændelse, fx antal hjørnespark eller et gult kort, uden at slutresultatet nødvendigvis påvirkes.

Hvordan indberetter jeg mistanke om matchfixing?

Via Spillemyndighedens indberetningskanal Stopmatchfixing på spillemyndigheden.dk. Alle kan indberette, og du kan gøre det anonymt. Beskriv og dokumentér så grundigt som muligt, og vedhæft gerne dokumenter.

Hvem bekæmper matchfixing i Danmark?

Den nationale platform mod matchfixing, hvor Spillemyndigheden er sekretariat. Platformen består også af Anti Doping Danmark, Kulturministeriet, Rigsadvokaturen, Hvidvasksekretariatet, Spillebranchen, Danske Licens Spil, DBU og DIF.

Må en sportsudøver spille på sine egne kampe?

Nej. Idrættens regler forbyder det, og danske spiludbydere skal ifølge reglerne fra 1. juli 2025 bl.a. tjekke, om en kunde står på Spillemyndighedens liste over udøvere, der kan påvirke en sportsbegivenhed.