Redaktionel politik hos iGaming Explorer
Hos iGaming Explorer arbejder vi målrettet på at give vores brugere troværdig, opdateret og objektiv information om online casinoer, spilleautomater, bonusser og den bredere iGaming-branche. Vores redaktionelle arbejde bygger på erfaring, uafhængighed, kvalitet og ansvarlighed. Her beskriver vi, hvordan vi tjekker vores indhold, hvornår vi opdaterer det, og hvad der sker, når vi tager fejl.
Uafhængighed og objektivitet
Vi lægger afgørende vægt på, at alle anmeldelser, guides og artikler er skrevet uafhængigt af kommercielle interesser. Vi finansieres gennem affiliateaftaler med spiludbydere med dansk licens – det kan du læse mere om under vores forretningsmodel – men samarbejderne har ingen indflydelse på vores redaktionelle indhold. Vores anbefalinger og vurderinger bygger på gennemgang, research og erfaring.
Vores prioritet er at give dig et retvisende og faktabaseret billede, så du kan træffe informerede valg, når du vælger et online casino eller en spiludbyder.
Sådan tjekker vi en anmeldelse
Før en anmeldelse bliver publiceret, og når vi opdaterer den, gennemgår vi de samme punkter. Den fulde vurderingsmodel finder du under vores anmeldelsesmetode.
- Licens: Vi slår spiludbyderen op i Spillemyndighedens register over tilladelsesindehavere og tjekker, at tilladelsen er gyldig og dækker det spil, vi skriver om – fx onlinekasino eller væddemål. Har en udbyder ikke dansk tilladelse, anmelder vi den ikke og linker ikke til den.
- Bonusvilkår: Vi holder bonusvilkårene op mod bekendtgørelse om onlinekasino (BEK nr. 682 af 2025), § 29. Her står blandt andet, at en bonus højst må have en værdi af 1.000 kr., at et krav om indbetaling højst må svare til bonussens værdi, at gennemspilskravet højst må være 10 gange indbetaling og bonus tilsammen, at der ikke må være gennemspilskrav på gevinster fra fx free spins, at der skal være et regneeksempel, at de spil, der kan bruges, skal tælle 100 procent med, og at spilleren skal have mindst 60 dage. Afviger vilkårene, skriver vi det.
- Aktuelle kampagner: Vi omtaler kun bonusser og kampagner, der er aktive i vores kampagneoversigt. Udløber en kampagne, markeres den som udløbet, så vi ikke anbefaler tilbud, der ikke længere findes. Vilkårene tjekker vi hos spiludbyderen selv.
- Spil, betaling og service: Vi ser på spiludvalg og spiludviklere, betalingsmetoder, kundeservice og brugeroplevelse.
- Ansvarligt spil: Vi tjekker, at udbyderen gør det let at finde indbetalingsgrænser, spilpauser og information om ROFUS og StopSpillet.
Hvor ofte vi opdaterer indholdet
Vi gennemgår vores indhold løbende, og vi går det igennem igen, når der sker noget, der kan gøre det forkert. Det gælder især:
- ændringer i dansk spillelovgivning, fx nye bekendtgørelser eller lovforslag som L 37
- ændringer i en spiludbyders licensforhold
- nye eller ændrede bonusvilkår og kampagner
- nye spil, spiludviklere eller betalingsmetoder hos udbyderne
Når der sker væsentlige ændringer, opdaterer vi det pågældende indhold hurtigst muligt, så du har adgang til aktuelle oplysninger.
Rettelser
Vi gør os umage, men fejl kan ske. Finder du en fejl – fx et forkert bonusbeløb, et udløbet tilbud eller en forældet regel – vil vi gerne høre fra dig via vores kontaktside. Vi kontrollerer oplysningen mod den primære kilde, typisk Spillemyndigheden, lovteksten eller spiludbyderens egne vilkår, og retter indholdet, hvis vi har taget fejl. Er der tale om en fejl, der kan have betydning for dine valg som spiller, retter vi den med det samme.
Redaktionelt team og ekspertise
Alt indhold på iGaming Explorer bliver produceret af fagfolk med erfaring inden for iGaming, online casinoer, digital formidling og ansvarligt spil. Vores skribenter og redaktører har førstehåndserfaring med at gennemgå casinoer, analysere bonusbetingelser, vurdere spiludvalg og navigere i lovgivningen.
Fonvig Group AS, som ejer og driver iGaming Explorer, er et norskbaseret digitalt medie- og marketingbureau specialiseret i udvikling af iGaming-produkter. Det giver os adgang til faglig viden, brancheindsigt og teknisk ekspertise.
Transparens om samarbejder
Vi samarbejder udelukkende med spiludbydere, der har licens fra Spillemyndigheden i Danmark, da det er en lovmæssig forudsætning for at udbyde pengespil til danske spillere. Affiliatefinansieringen sker åbent og har ingen indflydelse på, hvilke casinoer vi anbefaler, eller hvordan vi vurderer dem.
Vi vurderer spiludbyderne ud fra licens og sikkerhed, spiludvalg og spiludviklere, bonusser og omsætningskrav, ansvarligt spil samt brugeroplevelse og kundesupport. Vi mener, at transparens skaber tillid.
Dit ansvar og vores ansvar
Vi tilstræber at levere korrekte og opdaterede oplysninger, men vi opfordrer altid vores brugere til selv at kontrollere vilkår og betingelser på spiludbydernes egne hjemmesider, før de opretter sig eller indbetaler. Spil ansvarligt – og husk, at spil om penge er underholdning og ikke en måde at tjene penge på. Læs mere om ansvarligt spil.