·Spil ansvarligt·StopSpillet70 22 28 25
Stake.com
Nyheder

Hvad er Stake.com? Alt du behøver at vide om spillesiden

Stake er et globalt gambling-brand. Den internationale Stake.com har ikke dansk licens, men siden februar 2026 findes Stake.dk med licens fra Spillemyndigheden.

Udgivet
Sidst opdateret
Del:FacebookXLinkedIn10 min læsetid

CasinoMoto

4,7/5

100% non-sticky bonus op til 1.000 kr.

Bonus
100 kr. – 1.000 kr.
Omsætningskrav
10×
Min. +18 år • Annonce • Hjælpelinje: Stopspillet.dk • Selvudelukkelse: ROFUS.nu • Generelle vilkår og betingelser gælder • Se de fulde vilkår på CasinoMoto.dk • Gælder kun nye kunder • indbetaling 100 kr. • Max. bonus 1.000 kr. • Indsatsgrænsen er 50 kr. • Omsætningskrav 10x indbetalings- og bonusbeløb (Eksempel: Indbetal 1.000 kr. og modtag 1.000 kr. i bonus – omsætning 10x 2.000 kr. = 20.000 kr.) • Neteller og Skrill kvalificerer ikke • Gyldig i 60 dage

CampoBet

4,8/5

Få 100% op til 1.000 kr. i casinobonus

Bonus
100 kr. – 1.000 kr.
Omsætningskrav
10×
Min. +18 år • Annonce • Hjælpelinje: Stopspillet.dk • Selvudelukkelse: ROFUS.nu • Generelle vilkår og betingelser gælder • Gælder kun nye kunder • indbetaling 100 kr. • Max. bonus 1.000 kr. • Indsatsgrænsen er 36 kr. • Omsætningskrav 10x indbetalings- og bonusbeløb (Eksempel: Indbetal 1.000 kr. og modtag 1.000 kr. i bonus – omsætning 10x 2.000 kr. = 20.000 kr.) • Neteller og Skrill kvalificerer ikke • Gyldig i 60 dage fra aktivering

Betano

4,9/5

Få 100% op til 1.000 kr. i casinobonus

Bonus
50 kr. – 1.000 kr.
Omsætningskrav
10×
Min. +18 år • Annonce • Hjælpelinje: Stopspillet.dk (70 22 28 25) • Selvudelukkelse: ROFUS.nu • Generelle vilkår og betingelser gælder • Kun nye kunder bosiddende i Danmark • Vælg casinobonussen ved første indbetaling • indbetaling 50 kr. • Max. bonus 1.000 kr. • Omsætningskrav 10x indbetalings- og bonusbeløb på spillemaskiner (Eksempel: 100 kr. + 100 kr. bonus = 2.000 kr. i omsætning) • Live casino og bordspil udelukket • Kontanter og bonus bruges 50/50 • Udbetaling før omsætning annullerer bonus • Gyldig i 60 dage fra aktivering

ComeOn

4,8/5

Få 100% op til 1.000 kr. i casinobonus

Bonus
100 kr. – 1.000 kr.
Omsætningskrav
5×
Min. +18 år • Annonce • Hjælpelinje: Stopspillet.dk • Selvudelukkelse: ROFUS.nu • Generelle vilkår og betingelser gælder • Kun nye kunder registreret i Danmark • indbetaling 100 kr., maks. indbetaling 1.000 kr. • Max. bonus 1.000 kr. • Omsætningskrav 5x indbetaling + 5x bonus (Eksempel: 600 kr. + 600 kr. bonus = 6.000 kr. i omsætning) • Bonussen modtages, når omsætningskravet er opfyldt • Udvalgte spil tæller ikke • Paysafecard, Skrill og Neteller kvalificerer ikke • Gyldig i 60 dage

Få 1000 kr. non-sticky bonus

Bonus
75 kr. – 1.000 kr.
Omsætningskrav
10×
Min. +18 år • Annonce • Hjælpelinje: Stopspillet.dk • Selvudelukkelse: ROFUS.nu • Generelle vilkår og betingelser gælder • Gælder nye spillere, benyt bonuskoden: VELKOMMEN1 • indskud 75 kr. maks bonus 5 x 200 kr. • Gennemspilskrav 10 x bonus- og indbetalingsbeløb • Gyldig i 60 dage.

Stake har på få år udviklet sig fra et nichepræget kryptocasino til en af verdens mest omtalte spilleplatforme. Med titelsponsoratet af Formel 1-teamet Sauber, trøjesponsoratet af Premier League-klubben Everton og et meget omtalt samarbejde med rapperen Drake har Stake opbygget en brandgenkendelse, som få andre gambling-operatører kan matche.

Læs også: Stake Danmark er officielt lanceret med dansk licens i februar 2026.

For danske spillere var situationen længe uklar: Den internationale Stake.com har ingen tilladelse fra Spillemyndigheden og må ikke udbyde spil til danske spillere – og spiller man der alligevel, mister man den danske spillerbeskyttelse og skal selv betale skat af gevinsterne. Det har ændret sig. I januar 2025 annoncerede Stake opkøbet af danske MocinoPlay A/S (selskabet bag VinderCasino), som siden har skiftet navn til Stake Denmark A/S. Den 18. februar 2026 lancerede Stake officielt Stake.dk med en femårig dansk tilladelse til onlinekasino og væddemål.

I denne artikel gennemgår vi, hvad Stake er, forskellen på den internationale platform og den danske udgave, og hvad det betyder for dig som spiller.

Stake i Danmark: Hvad du skal vide
Stake er et af verdens største gambling-brands, kendt for sponsorater af Formel 1, Everton og Drake. Den internationale Stake.com har ikke dansk tilladelse, så gevinster derfra er som udgangspunkt skattepligtige, og ROFUS gælder ikke. I januar 2025 købte Stake MocinoPlay A/S (VinderCasino), som nu hedder Stake Denmark A/S. Selskabet har en femårig tilladelse fra Spillemyndigheden og lancerede Stake.dk i februar 2026 med skattefri gevinster og dansk spillerbeskyttelse.

Hvad er Stake?

Stake blev grundlagt i 2017 af de australske iværksættere Ed Craven og Bijan Tehrani. De to mødtes online som teenagere og skabte først betting-systemer til onlinespillet RuneScape, før de lancerede Primedice (et Bitcoin-terningespil) og senere Stake gennem deres teknologiselskab Easygo med hovedsæde i Melbourne.

Den internationale platform Stake.com drives af selskabet Medium Rare N.V., der er registreret i Curaçao, uden for EU. Stake tilbyder både casinospil fra en lang række spiludviklere og sportsbetting på alt fra fodbold til esport. Flere branchemedier anslår Stakes globale bruttospilleindtægt for 2024 til omkring 4,7 milliarder dollar, men tallet er ikke et revideret regnskab. Moderselskabet Easygo havde ifølge australske medier et nettooverskud på ca. 257 millioner australske dollar i regnskabsåret 2024/25.

Det, der adskiller Stake fra andre casinoer

Stake er primært kendt for tre ting:

Kryptovaluta: I modsætning til traditionelle online casinoer er den internationale Stake.com bygget op omkring kryptovaluta, hvor spillere indbetaler og hæver i fx Bitcoin og Ethereum. Det gælder ikke den danske udgave: En dansk licenshaver må kun modtage indbetalinger formidlet af betalingsudbydere, der lovligt udbyder betalingstjenester i Danmark.

Egne spil og streaming: Stake er kendt for at bruge streamere og sociale medier aktivt i sin markedsføring, og koncernen står bag streamingplatformen Kick.com, som konkurrerer med Twitch.

Massiv marketing: Få gambling-operatører har investeret så aggressivt i sponsorater. Fra Formel 1 til Premier League er Stake-logoet blevet et velkendt syn for sportsfans verden over.

Stakes sponsorater og partnerskaber

Stake har bygget et sponsornetværk, der har fået stor opmærksomhed i gambling-industrien:

PartnerskabTypePeriodeBemærkninger
Stake F1 Team Kick SauberFormel 1-titelsponsor2024-2025Teamet kørte som "Kick" i lande med restriktioner for spilreklamer. Audi overtog teamet fra 2026
Everton FCPremier League2022-nuTrøjesponsor på fronten frem til 2025/26, ærmesponsor fra 2026/27
DrakeBrandambassadør2022-nuMeget omtalt samarbejde med rapperen
Kick.comStreamingplatform2022-nuEjes af samme koncern som Stake

Særligt interessant er historien bag Kick.com. Platformen ejes af samme koncern som Stake, og den er blevet kendt for at tiltrække store streamere fra Twitch. Det har givet Stake-koncernen sin egen kanal i et miljø, hvor andre platforme har strammet reglerne for gambling-streams.

I Formel 1 kørte Sauber-bilerne under navnet "Kick" i stedet for "Stake" i lande med restriktioner for markedsføring af spil. Det skiftende navn er et eksempel på, hvordan brandet holdes synligt, selv hvor spilreklamer er begrænset.

Stake Denmark: Officiel dansk lancering

Den 13. januar 2025 annoncerede Stake opkøbet af danske MocinoPlay A/S, selskabet bag VinderCasino. Handlen blev gennemført, og selskabet er omdøbt til Stake Denmark A/S. Peter Eugen Clausen, der var direktør i MocinoPlay, fortsatte som administrerende direktør.

Stake har dansk licens
Stake Denmark A/S har en femårig tilladelse fra Spillemyndigheden til onlinekasino og væddemål og driver Stake.dk og VinderCasino.dk. Stake.dk blev officielt lanceret i Danmark den 18. februar 2026, og fra 1. marts 2026 har selskabet hovedkontor i Parken i København.

Hvad betyder det for danske spillere?

  • Skattefri gevinster: Gevinster hos Stake.dk er skattefri, fordi spiludbyderen har dansk tilladelse og betaler afgift af sin spilleindtægt.
  • Spillerbeskyttelse: ROFUS, StopSpillet, MitID og en obligatorisk indbetalingsgrænse, som du selv fastsætter.
  • Klageregler: Udbyderen skal behandle klager hurtigst muligt og give dig besked, hvis en klage ikke er afgjort inden for 14 dage.
  • Regulerede bonusser: Højst 1.000 kr. i bonus og højst 10x omsætningskrav af indbetaling plus bonus, som hos alle andre danske casinoer.

Da opkøbet blev annonceret, udtalte Peter Eugen Clausen, dengang CEO for MocinoPlay: "Easygo sætter nye standarder i spilindustrien. Kombinationen af vores lokale ekspertise og Stakes stærke produkt skaber en vindende formel. Vi ser frem til at introducere Stake for danskerne." Ved lanceringen i 2026 kaldte Easygos strategichef, Brais Pena, Danmark selskabets indgang til Norden.

Stake.com vs. Stake.dk: Hvad er forskellen?

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem den internationale platform og den danske udgave:

FaktorStake.com (international)Stake.dk (Stake Denmark A/S)
Dansk tilladelseNejJa, fra Spillemyndigheden
Skat på gevinsterSom udgangspunkt skattepligtigeSkattefri
ROFUSNejJa
ValutaPrimært kryptoDKK
OmsætningskravDanske regler gælder ikkeMax 10x indbetaling plus bonus
MitIDNejJa
KlagereglerDanske regler gælder ikkeDanske klageregler for licenshavere

Kontroverser og sikkerhedshændelser

Stake har ikke været uden problemer. Her er de vigtigste hændelser:

Hack for 41 millioner dollar (september 2023)

Omkring den 4. september 2023 blev Stakes såkaldte hot wallets hacket, og ca. 41 millioner dollar i kryptovaluta blev stjålet. FBI pegede kort efter på den nordkoreanske Lazarus Group som ansvarlig.

Stake meddelte, at kundernes midler var sikre, og genåbnede kort efter for ind- og udbetalinger. Hændelsen understregede dog risiciene ved kryptobaserede platforme.

Lukningen i Storbritannien (2025)

I begyndelsen af 2025 indledte den britiske spillemyndighed, Gambling Commission, en undersøgelse efter en viral video med pornostjernen Bonnie Blue og Stake-logoet. TGP Europe, der drev Stakes britiske side, lukkede den, så den ikke længere var tilgængelig for britiske spillere fra marts 2025. I maj 2025 forlod TGP Europe helt det britiske marked i forbindelse med en sanktion på 3,3 millioner pund for mangler i kundekontrol og hvidvaskforebyggelse.

Schweizisk undersøgelse (2024)

Den schweiziske spillemyndighed undersøgte i 2024, om Sauber-teamets brug af Stake-logoet var ulovlig spilreklame i Schweiz. Sagen blev indstillet i juni 2024, blandt andet fordi teamet primært optræder internationalt, og der ikke var optrædener med Stake-logoet i Schweiz.

Reklamer på X (2024)

I oktober 2024 rapporterede The Guardian, at Stake blev beskyldt for at samarbejde med virale konti på X (tidligere Twitter), der delte indhold med Stake-logoet uden at markere det som reklame. Ifølge omtalen havde den britiske reklamemyndighed, Advertising Standards Authority, modtaget klager over opslagene.

Hvor sikker er Stake.com for danske spillere?

Teknisk sikkerhed som kryptering og to-faktor-login er standard hos store spilleplatforme. Men for danske spillere er det afgørende ikke teknikken – det er, at Stake.com står uden for den danske regulering:

  • Ingen ROFUS: Selvudelukkelse i ROFUS virker ikke hos udbydere uden dansk tilladelse.
  • Ingen dansk tilsyn: Spillemyndigheden fører ikke tilsyn med udbydere uden dansk tilladelse og kan som udgangspunkt ikke hjælpe spillere, der har valgt at spille der.
  • Ingen danske bonusregler: Loftet på 1.000 kr. og 10x omsætningskrav gælder ikke.
  • Skat: Gevinsterne er som udgangspunkt skattepligtige.

Spillemyndigheden får jævnligt blokeret hjemmesider, der udbyder spil i Danmark uden tilladelse. Læs mere om ulovlige spillesider og Spillemyndighedens blokeringer.

Skattemæssige konsekvenser ved spil på Stake.com

For danske spillere, der bruger den internationale Stake.com, gælder følgende:

Skat på gevinster fra Stake.com
Ifølge Skattestyrelsen er gevinster kun skattefri, hvis spillet udbydes med dansk tilladelse, eller hvis udbyderen er hjemmehørende i et EU/EØS-land, er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed dér, og spillet lovligt udbydes i Danmark. Stake.com opfylder ikke de betingelser, så gevinster derfra er som udgangspunkt skattepligtige og skal selvangives som personlig indkomst. Det gælder ikke Stake.dk, hvor gevinsterne er skattefri.

Læs mere i vores guide til casino og skat. Spiller du hos en udbyder uden dansk tilladelse, skal du:

  1. Føre regnskab over dine gevinster og de udgifter, der kan fratrækkes
  2. Selvangive nettogevinsten til Skattestyrelsen
  3. Betale skat efter din personlige skatteprocent

Ifølge Skattestyrelsen er nettogevinsten den fulde gevinst fratrukket de udgifter, du har haft, og du skal kunne dokumentere udgifterne. Det er en væsentlig ulempe sammenlignet med danske licenserede casinoer, hvor gevinster er skattefri.

Hvem står bag Stake?

Stake.com drives af Medium Rare N.V. og er en del af Easygo-koncernen. Nøglepersonerne er:

Ed Craven – Medstifter af Stake og direktør i Easygo. Australier, der også selv streamer på Kick.com.

Bijan Tehrani – Medstifter. Mødte Craven online som teenager, hvor de skabte betting-systemer til RuneScape.

Brais Pena – Chief Strategy Officer hos Easygo og ansigtet udadtil på Stakes ekspansion i regulerede markeder, herunder Danmark.

Peter Eugen Clausen – Administrerende direktør for Stake Denmark A/S.

Selskabsstrukturen er kompleks med enheder i flere lande – fra Medium Rare N.V. bag den internationale platform til Stake Denmark A/S i København.

Ofte stillede spørgsmål om Stake

FAQ6 spørgsmål
Har Stake dansk licens?
Ja, via Stake Denmark A/S (tidligere MocinoPlay A/S), som har en femårig tilladelse fra Spillemyndigheden til onlinekasino og væddemål. Stake Denmark lancerede Stake.dk i februar 2026. Den internationale Stake.com har ikke dansk tilladelse.
Er gevinster fra Stake skattefri?
Det afhænger af platformen. Gevinster fra Stake.dk er skattefri, fordi udbyderen har dansk tilladelse. Gevinster fra den internationale Stake.com er som udgangspunkt skattepligtige og skal selvangives som personlig indkomst.
Er det ulovligt at spille på Stake.com i Danmark?
Stake.com har ikke dansk licens og må ikke udbyde spil til danske spillere. Spiller du der alligevel, er du ikke beskyttet af ROFUS eller Spillemyndighedens tilsyn, og du skal selv indberette og betale skat af gevinsterne. Siden februar 2026 findes Stake.dk, som har dansk licens.
Hvem ejer Stake?
Stake.com drives af Medium Rare N.V. og er en del af Easygo-koncernen. Stake blev grundlagt i 2017 af australierne Ed Craven og Bijan Tehrani. I Danmark drives Stake.dk af Stake Denmark A/S, som er en del af samme koncern.
Blev Stake hacket?
Ja. I september 2023 blev der stjålet ca. 41 millioner dollar i kryptovaluta fra Stakes hot wallets. FBI pegede på den nordkoreanske Lazarus Group. Stake meddelte, at kundernes midler var sikre.
Hvornår lancerede Stake i Danmark?
Stake annoncerede lanceringen af Stake.dk den 18. februar 2026, efter at Stake Denmark A/S havde fået en femårig tilladelse fra Spillemyndigheden.

Anbefaler vi Stake?

Svaret afhænger af, hvilken platform du taler om:

Stake.dk (dansk licens)
  • Tilladelse fra Spillemyndigheden
  • Skattefri gevinster
  • ROFUS, MitID og StopSpillet
  • Danske klageregler for licenshavere
  • Højst 10x omsætningskrav på bonusser
Stake.com (uden dansk licens)
  • Ingen dansk tilladelse
  • Gevinster er som udgangspunkt skattepligtige
  • Ingen adgang til danske spillerbeskyttelser
  • Spillemyndigheden kan som udgangspunkt ikke hjælpe
  • Krypto-fokus kan være komplekst for nybegyndere

Stake.com er ikke et sted, vi anbefaler danske spillere at spille: Platformen har ikke dansk tilladelse, og de juridiske og skattemæssige ulemper er betydelige. Stake.dk har dansk licens og giver Stakes produkt med dansk spillerbeskyttelse. Som med alle nylanceringer anbefaler vi dog ikke aktivt Stake.dk endnu, men følger udviklingen.

Vil du hellere vælge blandt casinoer, vi allerede har gennemgået, så se vores oversigt over danske casino bonusser og nye casinoer med dansk licens.

Spil ansvarligt

Spil er kun for personer over 18 år og skal være underholdning, ikke en måde at tjene penge på. Fylder spillet for meget, kan du få gratis og anonym rådgivning hos StopSpillet på 70 22 28 25, og du kan udelukke dig selv fra alle danske spillesider i ROFUS.

Skrevet af
Steffen Fonvig
Steffen Fonvig
iGaming ekspert

iGaming ekspert med mere end ti års erfaring fra branchen. Steffen grundlagde Fonvig Group i 2013 og var i 2024 med til at stifte Norden Media Group – to virksomheder, der arbejder professionelt i iGaming-branchen med performance marketing, affiliate-medier og platformsudvikling til regulerede markeder.