Bøder efter BSI: Sådan vil L 37 straffe spiludbydere, der bryder reglerne

Hvor stor skal bøden være, når en spiludbyder bryder reglerne? I dag står der ikke ret meget om det i spilleloven. Med lovforslag L 37 vil regeringen indføre en fast model, hvor bøden for overtrædelser på onlineområdet afhænger af spiludbyderens bruttospilleindtægt (BSI). Bøderne går fra 10.000 kr. for små overtrædelser hos de mindste udbydere til 3 mio. kr. for alvorlige overtrædelser hos de største.

Bødemodellen er en af flere dele af L 37, som blev fremsat den 7. oktober 2026. Du kan læse om resten af lovforslaget i vores gennemgang af L 37.

Hvorfor en ny bødemodel?

Efter den nuværende § 62 i lov om spil skal der tages hensyn til virksomhedens omsætning, når bøden udmåles. Men ifølge lovforslagets bemærkninger er der ikke fastsat yderligere kriterier for, hvordan bøden skal beregnes, og det »har vist sig uhensigtsmæssigt«. Modellen skal gøre bøderne mere gennemsigtige, så store virksomheder ikke ser dem som en driftsomkostning.

Modellen tager udgangspunkt i den gebyrtrappe, Spillemyndigheden allerede bruger til at opkræve gebyrer, og som har otte trin efter bruttospilleindtægt.

Bødeniveauerne i L 37

Tabellen viser de bødeniveauer, der står i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 62. Ifølge forslaget gælder de samme beløb, uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Lovforslaget giver selv to regneeksempler. En væddemålsudbyder med en BSI på 15 mio. kr., der får en normal bøde, skal betale 200.000 kr. En udbyder med en BSI på 65 mio. kr., der tilbyder spil fra en spilleverandør uden dansk tilladelse, får som udgangspunkt en bøde på 400.000 kr.

Har en spiludbyder både casino- og bettinglicens, er det den samlede BSI, der tæller.

Hvornår er bøden nedsat, normal eller forhøjet?

Det afhænger af, hvad reglen skal beskytte, og hvilke konsekvenser overtrædelsen har for spillerne. Bemærkningerne giver tre eksempler:

• Nedsat bøde: En spiludbyder med licens har ikke brugt Spillemyndighedens mærke i sin markedsføring. Det er en formel fejl, som ikke skader spillerne.
• Normal bøde: En spiludbyder tilbyder spil fra en spilleverandør, der ikke har dansk tilladelse.
• Forhøjet bøde: En spiludbyder giver spillerne kredit til at spille for. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis en spiller, der er registreret i ROFUS, får lov at spille.

Hvis reglen skal beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet eller udvikle spilafhængighed, skal bøden som udgangspunkt være forhøjet. Beløbene er dog kun retningslinjer. Domstolene kan gå op eller ned, hvis der er skærpende eller formildende omstændigheder.

Hvem kan få en bøde?

Modellen gælder alle spiludbydere med tilladelse til onlinespil og i visse tilfælde landbaserede væddemål, men også andre, der kan straffes efter reglerne, herunder influencere.

I dag er det kun spiludbyderen med licens, der kan straffes for at bryde de generelle markedsføringsregler. L 37 udvider ansvaret, så enhver fysisk og juridisk person kan straffes. Ifølge bemærkningerne er formålet at holde affiliates og influencere ansvarlige for den spilmarkedsføring, de selv laver. Samtidig foreslås et forbud mod at betale tredjeparter, der markedsfører spil, ud fra spillernes omsætning, tab eller gevinst. De nye markedsføringsregler får virkning fra den 1. juli 2027.

For ulovlige spiludbydere gælder andre beløb. En udbyder uden licens, der retter sig mod danske spillere, kan få en bøde svarende til den BSI, den har tjent på det danske marked. Spillemyndigheden kan anslå beløbet ud fra fx antal besøgende og webtrafik. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil seks måneder, og under skærpende omstændigheder op til et år.

En privatperson, der markedsfører spil uden dansk tilladelse, fx en streamer, skal efter forslaget som udgangspunkt have en bøde på 50.000 kr. første gang, 75.000 kr. anden gang og 112.500 kr. tredje gang. Bøden kan hæves til det beløb, personen har fået betalt for reklamen. Det tæller som en skærpende omstændighed, hvis markedsføringen er rettet mod unge eller sårbare, fx en side, hvis navn antyder, at man kan spille uden om ROFUS.

Spillemyndigheden får nye redskaber

Allerede i dag er der hjemmel til at afgøre sager med et bødeforelæg uden retssag, men ifølge bemærkningerne bliver bestemmelsen »ikke anvendt i praksis«. L 37 slår fast, at Spillemyndigheden selv kan udstede administrative bødeforelæg i enkle sager uden tvivl om beviserne. Vedtages bødeforelægget, har det samme gentagelsesvirkning som en dom. Hvis virksomheden ikke vil vedtage det, går sagen til politiet og eventuelt til domstolene.

Spillemyndigheden får også adgang uden retskendelse til lokaler, som muligvis bruges til at udbyde eller arrangere pyramidespil. Myndigheden kan desuden kræve oplysninger fra dem, der bliver undersøgt.

Sådan ser bøderne ud i dag

De bøder, Spillemyndigheden har offentliggjort, har ofte været beskedne. I maj 2025 oplyste Spillemyndigheden, at en Twitch-streamer havde vedtaget en bøde på 10.000 kr. for at formidle ulovligt spil. Overtrædelsen blev opdaget i 2023. I juli 2025 vedtog spillehalsoperatøren Spilhuset.dk A/S en bøde på 3.000 kr. for at tilbyde et spil, hvis kontrolcertifikat var udløbet, ifølge Spillemyndigheden. Efter L 37 ville en streamer som udgangspunkt få 50.000 kr. allerede første gang.

L 37 var fremsat, men ikke vedtaget, da denne artikel blev skrevet i midten af oktober 2026. Hvis den bliver vedtaget, træder loven i kraft den 1. januar 2027.

Spil kun hos udbydere med dansk licens – se vores liste over godkendte danske spillesider. Hvis spillet fylder for meget, kan du få gratis og anonym rådgivning hos StopSpillet på tlf. 70 22 28 25, og du kan udelukke dig fra alle danske spiludbydere via ROFUS på rofus.nu.